I ovennævnte overskrift er HVEM det vigtigste ord at lægge mærke til. For når man ikke er glad for, HVEM man er, går det voldsomt ud over ens selvværd. Og et sundt selvværd er lige præcis det allermest betydningsfulde for at vi kan komme til at leve et godt og frit liv.
Præstationspres, karakterræs og sociale medier har en enorm uhensigtsmæssig effekt på unge mennesker selvværd. De unge tror, de skal forsøge at leve op til alverdens idealer ved at præstere og ved at være ”en del af flokken” men det er lige så nyttesløst som at forsøge at komme et andet sted hen ved at løbe virkelig hurtigt i ring. Måske får de mere selvtillid af at præstere (hvis de altså ikke når at brække nakken inden!), men de får ikke et højere selvværd.
Så kære forældre, bedsteforældre, naboer, lærere, venner og alle andre mennesker, der er en del af børn og unge mennesker liv: Drop for pokker al præstationspres og lad være med at italesætte, hvad de er gode til. Det sidste må i naturligvis gerne, men det er så meget vigtigere og mere betydningsfuldt at fortælle og ikke mindst vise dem, at de er skønne og elskelige lige præcis som de er! DET er det mest betydningsfulde for et sundt selvværd – og et meningsfuldt liv!
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kun-hver-anden-pige-i-8-klasse-er-glad-hvem-hun-er