Hvordan støtter vi, forældre, vores børn til en sund selvfølelse?

Når jeg bliver kontaktet af familier, hvor et barn tumler med noget, har jeg et stort fokus på først at være undersøgende på, hvad der er sket/sker i barnets liv, hvordan den subtile stemning er i familien samt hvordan barnets institutionstid/skolegang har været og er nu.

Derudover har jeg altid en opmærksomhed på at hjælpe forældrene til at give barnet et sundere selvværd og mere selvtillid, for uanset hvad barnet slås med i sig selv og i sine relationer, vil det styrke barnet betydeligt at få en sundere selvbillede. Det betyder blandt andet, at barnet ved, at ”når alt kommer til alt, er jeg elsket ubetinget af min nærmeste familie – også når jeg dummer mig!” Dette er afgørende for alle mennesker, men for voksne er det forskelligt, om ens nærmeste familie er den biologiske eller nuværende (selvskabte) familie.

Det er så vigtig en del af et barns udvikling at få en sund selvfølelse. Hvordan ser barnet på sig selv, og hvilke fortællinger har barnet om sig selv og om sine relationer. Det kan for eksempel fylde meget hos børn, hvis de ikke er lige så gode til de samme ting som deres kammerater, eller hvis de har en oplevelse af at være alene eller at blive valgt fra af vennerne.

Når børn skal begå sig i skolen, til fritidsaktiviteter, blandt kammerater og i livet generelt, bliver de hele tiden udsat for indtryk og udfordringer, som de skal forholde sig til på godt og på ondt. Det er i mødet med disse, at et sundt selvværd giver gode forudsætninger for at klare sig godt på trods af de bump, børnene uundgåeligt møder på livets vej.

Når et barn har en god fortælling om sig selv i sine relationer, er det et tegn på, at barnet har et sundt selvbillede. Barnet hviler i sig selv og bekymrer sig ikke så meget om, hvad andre synes om de ting, vedkommende foretager sig.

Hvis barnet derimod har et lavt selvværd, kan han/hun nemt tvivle på sig selv og på sin egen dømmekraft, og vedkommende vil bruge umådeligt meget energi på at tænke over, hvordan andre gerne vil have, man skal agere. Skal man grine, når den populære i klassen slår en prut? Skal man virke ligeglad, når læreren bliver sur? Skal man være enig med sine venner, der taler grimt om eller driller en anden? Hvis man ikke føler sig som en del af flokken, er man villig til at gå meget langt for ikke at blive ekskluderet – også selvom det kan betyde, at man går på kompromis med sig selv og sine værdier… Og det er umådeligt hårdt og smertefuldt for et barn, der godt ved, at han/hun har gjort noget, der gjorde andre (såvel kammerater som voksne) kede af det eller vrede.

SUNDT SELVVÆRD OG SELVTILLID

Et sundt selvværd og meget selvtillid hænger ikke nødvendigvis sammen. Mens selvtillid drejer sig om, hvorvidt man tror på, at man har værdi for det, man kan (f.eks. at være god til fodbold, gymnastik, at tegne, læse osv.), handler selvværd om, hvorvidt man tror på, at man er vellidt for den person, man er. Derfor er særligt selvværd afgørende for børns selvopfattelse.

Som forælder er det vigtigt at være opmærksom på sit barns selvværd. Vi har nemlig en unik mulighed for at påvirke og forme vores børns selvværd. Under et familiesamtaleforløb er vi på en lærerig rejse i familien; både hos forældrene, i børnene og i deres måde at være sammen på. Det har en stor indvirkning på hele familien, at forældrene får hjælp til at styrke sig selv og det enkelte barn indefra, hvilket har en stor betydning for barnets (og ens egen!) væren-i-verden.

Nedenstående artikel tager udgangspunkt i, hvordan kærlige ord og hudkontakt påvirker for tidligt fødte børn, men det passer ind i alle nære relationer. For det er helende for alle mennesker at blive mødt med et kærligt blik. Hvis vores børn trækker sig i kontakten til os, når vi møder dem kærligt, kan det være et tegn på, at de har et sundt selvværd, at de ikke har behov for at mærke det hele tiden (for det gør de implicit), og at de udmærket ved, at vi elsker dem ubetinget. Men det kan også være, at de har svært ved at tage imod vores anerkendende ord og varme kram, hvis de ikke føler sig fortjent til dem. Så skal vi for alvor skrue ned for tempoet i familien og skrue op for roen og nærværet, så de kan mærke, se og høre, at vi elsker dem uanset.