Jeg faktisk ikke er så pjattet med nytårsforudsætter. Det handler uden tvivl om, at jeg er utrolig dårlig til at holde dem, men det handler også om, at der er så mange udefrakommende ting, vi (heldigvis) ikke er herre over, så nogle gange kan det være godt for mig ikke at tænke, forberede og forvente, men tage det, der kommer.
I dag var jeg f.eks. med min datter nede hos en skøn dame i byen, som havde sagt ja til at hjælpe min datter med at sy en nederdel. Jeg havde antaget, at vi skulle sidde sammen og sy den, men da min datter og jeg gik derfra et par timer senere, havde vi kun talt. Vi havde godt nok også talt om, hvordan min datter drømte, nederdelen skulle se ud, men langt det meste af tiden, reflekterede vi over noget af alt det, der sker i og mellem mennesker. Det med nederdelen hastede ikke, så det gjorde på ingen måde noget, men vi tre fik en snak om noget, der er meget vigtigere end en nederdel; nemlig liv.
Så i stedet for at spørge jer, hvad jeres nytårsforsæt er, vil jeg opfordre jer til at give jer tid og rum til at tænke tilbage på, hvad i fra året, der er på hæld, sætter særligt pris på – og måske også hvad i vil give slip på.
Personligt er jeg dybt, dybt taknemmelig over, at jeg har tre børn der trives. Det er ikke altid, at de stortrives, men de trives. I ethvert liv, er der dage, man ville ønske, man havde været foruden, men det er vigtigt for mig, at mine børn er bevidste om, at det er en del af et levet liv; at alt ikke er flødeskum.
Jeg er taknemmelig over, at jeg har en mand, som jeg elsker, og som jeg ikke er i tvivl om elsker mig. En mand, der respekterer mig, bakker mig op i forhold til at være startet op som selvstændig og ubevidst bliver ved med at udfordre mig i at stå godt i mig selv.
Jeg er taknemmelig over, at jeg har en god relation til min bror og til min mor, og at min mor som 83-årig har det godt og er fysisk stærk. Hendes hukommelse er ikke, hvad den har været, men det er min jo heller ikke!
Jeg er taknemmelig over, at jeg har så mange gode mennesker i mit liv. Nogle ser jeg mere end andre, blandt andet fordi jeg er flyttet fra København til det midtjyske, fået tre børn osv. Men selvom der er nogen, jeg måske kun ser en gang om året, er jeg ikke i tvivl om, at vi har hinanden, og når vi ses, kører snakken fra ende til anden!
Jeg er taknemmelig over, at jeg har haft mulighed for at starte op som selvstændig psykoterapeut og supervisor, og at jeg er blevet en del af Louise Klinges firma, Eduk, hvor vi arbejder med at understøtte samspil og strukturer omkring børn og unge, så de hver og en har det godt og kan bringe sig selv i spil. Det er så vigtigt – og det ser jeg jo blandt andet, når jeg har samtaler med børn og unge, der er i udfordringer. Ja, nu sidder jeg her og bliver helt rørt, for jeg synes virkelig, jeg har verdens bedste og mest meningsgivende arbejde!
I dag holder jeg fri og har samtaler igen fra d. 2. januar. Jeg ønsker jer alle et godt nyt år – sammen og hver for sig!
De kærligste hilsner fra Kirstine
