At være sig selv – sammen

Alle par og familier kan have gavn af at stoppe op med jævne mellemrum for at gøre status over den enkeltes og den fælles trivsel, hvilket er formålet med par- og familietjek.

For hvordan sikrer vi, at parforholdet eller familielivet bliver ved med at være en følelsesmæssig relation, hvor vi størstedelen af tiden er dér, hvor vi gerne vil være i os selv og med den anden/de andre?

Status på parforholdet eller familielivet

Til et par- eller familietjek har jeg hovedansvaret for at skabe et trygt og tillidsfuldt rum for alle at være i.

Jeg hjælper jer med at være undersøgende på den enkeltes og den fælles status i forhold til jeres liv sammen og i forhold til livet som helhed.

Mange bliver overrasket over de tanker, den anden/de andre gør sig, og hvor meget ens egen trivsel påvirker ens nærmeste.

Eventuelle temaer for par- og familietjek

Hvad der lykkes i par- eller familierelationen og hvorfor.

Hvad der kan udvikles på i parforholdet eller familien og hvordan.

Hvordan parforholdet eller familien bedst bevarer nærværende samvær.

Hvordan man finder balancen mellem tid til sig selv og tid som par eller familie.