Børns adfærd udadtil, er ofte en afspejling af, hvordan de har det indeni

Alle børn oplever vanskelige stunder gennem deres opvækst. Det kan der være mange forskellige grunde til, og det kan komme til udtryk på vidt forskellige måder.

Det er ikke altid lige let at forstå deres reaktioner, hvilket kan skabe en følelse af afmagt og frustration hos os, der har ansvaret for at passe på dem.

Nogle børn har stor indsigt i, hvordan det er at være dem, mens andre børn ikke kan mærke eller ikke har ord for det. Men de fleste børn, der har det svært, vil gerne have hjælp til at få det bedre – og her er essensen at føle sig tryg i relationen til den/dem, der skal hjælpe.

Vigtigheden af barnets nære voksne

Barnets mest betydningsfulde voksne er med til samtalerne gennem hele forløbet, da de er en yderst vigtig ressource til at forløse de følelser og reaktioner, der kan sidde fastfrosset i et barns nervesystem.

Jeg hjælper med at sætte ord på de følelser og oplevelser, som kan være svære for barnet at beskrive – og dermed svære for barnets primære omsorgspersoner at forstå.

Når barnets følelsesmæssige tilstand bliver spejlet med omsorg og forståelse, føler barnet sig set, hørt og forstået. Det er denne anerkendelse, der er afgørende for, at barnet kan få en bedre fornemmelse af sig selv og komme i bedre trivsel.

Rammerne for terapien

Det kan være overvældende for et barn at skulle tale med en fagperson, så for at skabe et trygt rum for alle at være i, fortæller jeg lidt om mig selv og om rammen for samtalerne.

Barnet får at vide, at han/hun ikke behøver at sige noget under samtalen. Dette er for at sætte barnet fri, da mange børn føler, at de ER problemet. Når børn kobler problemet på deres identitet, resulterer det ofte i selvnedgørende tanker, følelser og handlinger, som kan komme til udtryk på mange forskellige måder.

Det er frisættende for børn, at det er de voksne, der sammen skal være undersøgende på, hvad der kan fylde i og omkring barnet for derigennem at forstå og hjælpe barnet i bedre trivsel. Når børn får taget ansvaret fra sine skuldre, er det min erfaring, at de naturligt får lyst til at deltage aktivt i samtalen.

At få øje på barnets ressourcer

Jeg er optaget af, gennem fortællinger om barnets oplevelser og erfaringer, at få øje på og styrke barnets iboende ressourcer.

Hvis jeg får en mistanke om, at barnet kan have behov for mere specifik hjælp (for eksempel på grund af en eventuel diagnose), vil jeg tale med barnets primære omsorgspersoner herom. I sådanne tilfælde vil vi i fællesskab drøfte et meningsgivende næste skridt i forløbet.