Familieterapi

“Hvis mine ord har bundet dine tankerog mine blikke formørket din dagHvis mine tårer har stækket din begejstring,ta’r jeg dem tilbag’.”

– Søren Huss

 

Nye forståelser af sig selv og hinanden i familieterapi

Når vi lever sammen som familie, er bekymringer og udfordringer i den forstand, at fælles der måske kun er én i familien, der har det svært eller reagere på en uforståelig eller uhensigtsmæssig måde, er det alle i familien, der bliver påvirket af det.

Det mest grundlæggende for vores trivsel og udvikling er, hvordan vi har det med dem, vi lever sammen med og er i familie med. Derfor kan familieterapeutiske samtaler være værdifulde i forhold til at skabe udvikling gennem udveksling af og forståelse for den enkeltes tanker, følelser og behov.

Som terapeut forholder jeg mig til, hvordan mennesker, som hører til de mest betydningsfulde i hinandens liv, omgås hinanden i hverdagen. Familien rummer vældige kræfter og muligheder, som jeg kan tage udgangspunkt i, og som vi sammen kan alliere os med.

I familieterapi har jeg hovedansvaret for stemningen i rummet og for at skabe en bæredygtig kontakt til hver enkelt i jeres familie, hvor vigtigheden af hvad der bliver sagt og dermed sårbarheden naturligt kan være stor.

Jeg hjælper til, at alle får og giver rum til at tale og ikke mindst til at lytte til hinanden. Når vi føler os lyttet til og taget alvorligt, er det nemmere at åbne for nye forståelser af sig selv og sine nære, hvilket er forudsætningen for at kunne omsætte sine kærlige følelser til kærlige handlinger.

Familieterapi

Børns deltagelse i samtalerne

Børn har glæde af at deltage i familiesamtaler, da de, selvom vi ikke tror det, påvirkes af de konflikter, stemninger eller kriser, der naturligt lever i en familie.

Nogle børn tager helt naturligt del i samtalen, mens andre er mere afventende. Begge dele er lige godt, og min erfaring er, at alle børn på et tidspunkt får lyst til at sætte ord på, hvordan de har det, og hvad der sker på deres inderside, hvis de har ordene for det.

I den indledende samtale vil det fremgå, at børn ikke behøver at deltage aktivt i samtalen, hvis de ikke har lyst til det. Hvis dette er tilfældet, har jeg lege- og tegnesager, som de frit må bruge.

Børn har brug for, at de voksne tager ansvaret

Det er oftest bedst for børn at kende til det, der komplicerer familielivet til trods for, at det også kan være smertefuldt.

Børn er – ligesom voksne – meningsskabende væsener, og hvis deres sansninger ikke tages alvorligt, vil de forsøge at danne deres egen virkelighed ved at skabe sammenhæng mellem det, de sanser, og det, de oplever og forstår.

Det kan resultere i, at de tager ansvaret for stemningen i familien, fordi de tror, at det er dem, der er noget i vejen med, og derfor dem, der skal forandre sig. Børn har brug for, at deres betydningsfulde voksenrelationer passer på dem ved at tage ansvaret for de ting, der fylder i familien ved at tage ansvaret fra børnene.

Vi gør allesammen vores bedste for vores børn

Jeg har mange års erfaring med de vanskeligheder og bekymringer, der kan vise sig i livet med børn. Jeg tager udgangspunkt i jeres oplevelser og erfaringer fra jeres familieliv og møder jer uden fordømmelse.

Samtaleforløbet har til formål at skabe afklaring og blive bevidst om, hvad der udfordrer jer lige nu. Derigennem kan vi sammen få greb om de udfordringer, der er i jeres forældreskab og styrke af relationen mellem de enkelte i familien.

Jeg byder ind med min viden og mine perspektiver, når det giver mening i forhold til jeres proces.

$

Individuel terapi

$

Samtaler med børn

$

Samtaler med unge

$

Parterapi

$

Par- og familietjek