Par- og familietjek

Der findes ikke vanskeligheder, som bedst forstås som den enkeltes eget problem. Når vi lever sammen, er problemer fælles i den forstand, at alle påvirkes, og alle har betydning for den videre udvikling.

Gør status over den enkeltes trivsel i relationen med et par- og familietjek

Når man er i en relation, kan det være givtigt, at man en gang imellem stopper op og er nysgerrig på, hvordan den enkelte trives i sig selv og i relationen.

Ved et par- eller familietjek undersøges den enkeltes aktuelle trivsel i forhold til sig selv, i forhold til livet som helhed og ikke mindst i forhold til hinanden.

Jeg hjælper med at sætte ord på de tanker og følelser, der kan være svære at italesætte, og jeg hjælper den enkelte med at få tale- og lyttetid, hvilket er afgørende for at være i en bæredygtig relation.

Par- og familietjek

Par- og familietjek som metode

Som terapeut har jeg det primære ansvar for, at den enkelte oplever at blive set, hørt, respekteret og anerkendt af de andre i rummet.

Det betyder, at jeg sørger for, at hver enkelt får tid til at gøre status over, hvordan vedkommende har det, og hvad der er vigtigt for den enkelte.

Det kan være, at vi taler om, hvad der gør vedkommende glad, vred eller ked af det, hvilke længsler, der eventuelt er samt om der er noget, den enkelte kunne tænke sig var anderledes i relationen til sin partner, børn, forældre, stedforældre, søskende, halvsøskende eller andre i rummet.

Når børn er med i rummet

Mange forældre prøver at skåne deres børn fra at høre om deres frustrationer, afmagt eller andet negativt fra de dele af livet, som ikke direkte omhandler familien og børnene. Men alle i familien mærker og påvirkes af konsekvenserne af, at der er områder i livet, hvor man ikke trives, og det er derfor relevant for alle at høre, at det er sådan, det er lige nu – ligesom det er betydningsfuldt for én selv at vide, hvordan det påvirker ens nære.

 

Sammenbragte familier

Det kan være vanskeligt at gennemskue, hvordan den enkelte trives i en sammenbragt familie, hvor der kan være komplicerede relationer mellem forældre/stedforældre, egne børn/stedbørn/fælles børn, og hvor nogle i familien kun bor sammen noget af tiden.

Her kan et par- og familietjek være med til at sikre, at alle kommer til orde med deres særlige vinkel på, hvordan de oplever at være i familien.

$

Individuel terapi

$

Samtaler med børn

$

Samtaler med unge

$

Familieterapi

$

Parterapi