Familieterapi kan redde. Den enkeltes trivsel i familien er afgørende for hele familiens trivsel

Når vi lever sammen som familie, er bekymringer og udfordringer fælles i den forstand, at selvom det måske kun er én i familien, der har det svært eller reagerer på en uforståelig eller uhensigtsmæssig måde, er det alle i familien, der bliver påvirket af det.

Familieterapi gennem samtaler kan være givtige og værdifulde i forhold til at skabe udvikling gennem udveksling af og forståelse for den enkeltes følelser, tanker og behov. Se udtalelser på Forside

Nye forståelser af sig selv og hinanden

Som terapeut har jeg hovedansvaret for stemningen i rummet og for at skabe en bæredygtig kontakt til hver enkelt i jeres familie.

Kvaliteten af relationen er grundlaget for et virksomt samtaleforløb, og jeg hjælper til, at alle får og giver rum til at tale og ikke mindst til at lytte.

Når vi føler os lyttet til og taget alvorligt, er det nemmere at åbne for nye forståelser af sig selv og sine nære, hvilket er forudsætningen for at kunne omsætte sine kærlige følelser til kærlige handlinger.

Børns deltagelse i samtalerne

Børn har glæde af at deltage i familiesamtaler, da de, selvom vi ikke tror det, påvirkes af de konflikter, stemninger eller kriser, der naturligt lever i en familie.

I den indledende samtale vil det fremgå, at børnene ikke behøver at deltage aktivt i samtalen, hvis de ikke har lyst til det. Hvis de kun ønsker at lytte, mens jeg taler med jer, forældre, er de velkomne til at tegne eller lege med de legesager, jeg har i rummet – eller bare at være i rummet uden at sige noget.

Nogle børn tager helt naturligt del i samtalen, mens andre er mere afventende. Begge dele er lige godt, og min erfaring er, at alle børn på et tidspunkt får lyst til at sætte ord på, hvad der sker på deres inderside.

Børn har brug for, at de voksne tager ansvaret

Det er oftest bedst for børn at kende til det, der komplicerer familielivet til trods for, at det også kan være smertefuldt.

Børn er – ligesom voksne – meningsskabende væsener, og hvis deres sansninger ikke tages alvorligt, vil de forsøge at danne deres egen virkelighed ved at skabe sammenhæng mellem det, de sanser, og det, de oplever og forstår. Det kan resultere i, at de tager ansvaret for stemningen i familien, fordi de tror, at det er dem, der er noget i vejen med, og derfor dem, der skal forandre sig. Børn har brug for, at deres betydningsfulde voksenrelationer passer på dem ved at tage ansvaret for de ting, der fylder i familien ved at tage ansvaret fra børnene.

Omdrejningspunktet for familiesamtaler kan for eksempel være:

Bekymring for én eller flere i familien.

Direkte mistrivsel hos én eller flere i familien.

Uenighed om børneopdragelse i forældresamarbejdet.

Gentagende konflikter mellem nogle eller alle i familien.

Vanskeligheder i forbindelse med etablering af en sammenbragt familie.

Forskellige normer og værdier blandt de voksne og uenigheder om disse.