Samtaler med børn
Børns adfærd udadtil, er ofte en afspejling af, hvordan de har det indeni.
Alle børn oplever vanskelige stunder gennem deres opvækst
Nogle børn har stor indsigt i, hvordan det er at være dem, mens andre ikke kan mærke eller ikke har ord for, hvordan de har det. Men de fleste børn, der har det svært, vil gerne have hjælp til at få det bedre – og her er det afgørende, at de føler sig trygge i relationen til dem, der skal hjælpe dem, så de ikke får en oplevelse af ikke at være forkert i verden.
Vigtigheden af barnets nære voksne
Ved samtaler med børn, er barnets mest betydningsfulde voksne med til samtalerne gennem hele forløbet, da de er den vigtigste ressource til at forløse de følelser og reaktioner, der kan sidde fastfrosset i barnets nervesystem.
Jeg hjælper med at sætte ord på den adfærd, de tanker, følelser og kropslige fornemmelser, som kan være svære for barnet at beskrive – og dermed svære for barnets primære omsorgspersoner at forstå.
Når barnets følelsesmæssige tilstand bliver spejlet med omsorg og forståelse, oplever barnet at blive set, hørt, forstået og respekteret.
Det er denne anerkendelse, der er med til at give barnet en bedre fornemmelse af sig selv – og komme i bedre trivsel.
Rammerne for samtaler med børn
Det kan være overvældende for et barn at skulle tale med en fagperson, så for at skabe et trygt rum for dem at være i, fortæller jeg lidt om mig selv til at begynde med og om rammen for samtalerne.
Barnet vil få at vide, at han/hun behøver ikke at sige noget under samtalen. Dette er for at sætte barnet fri, da mange børn føler, at de ER problemet. Når børn kobler problemet på deres identitet, resulterer det ofte i selvnedgørende tanker, følelser og handlinger, som kan komme til udtryk på måder, som kan være uforståelige for dem, der er omkring dem.
Det er frisættende for børn, at det er de voksne, der skal tage ansvar og være undersøgende på, hvad der kan fylde i og omkring barnet for derigennem at forstå og hjælpe barnet i bedre trivsel. Når vi for alvor forstår vores børns bevæggrunde, tanker og følelser, er det meget nemmere at løsne op for ellers fastlåste dynamikker. Dermed vil barnet opleve, at det hverken er problemet, eller at det skal løse problemet selv.
Barnets ressourcer
I mine samtaler med børn er jeg optaget af, gennem fortællinger om barnets oplevelser og erfaringer, at få øje på og styrke barnets iboende ressourcer.
Hvis jeg får en mistanke om, at barnet kan have behov for mere specifik hjælp (for eksempel på grund af en eventuel diagnose), vil jeg tale med barnets primære omsorgspersoner herom.
I sådanne tilfælde vil vi i fællesskab drøfte et meningsgivende næste skridt i forløbet.
